some_text

søndag den 1. juli 2012

farvel til Tikki

I dag  fik Tikki sit nye hjem og hun bliver Thybo, så mon ikke Per får hende at se på jagt? Børnebørnene Mathias og Michelle der bor i Norge var med nede og hente hende. De skal være på ferie hos bedsteforældrene i Danmark i fem uger, så Tikki vil helt sikkert blive rigtig forkælet, som hun er blevet den sidste uge. Det kan vist ikke undgåes, med kun to hvalpe.

leg og hygge lige inden Tikki skal hentes


lørdag den 30. juni 2012

farvel til Bella

 I dag traf  Jytte og Ib den svære beslutning, at vi skulle prøve at finde et godt hjem til Bella. Hos Jytte og Ib er der indtruffet sygdom, som gør, at de ikke synes, Bella får den start, som de ønsker at give hende. Vi  ved, at det er meget svært for dem og  synes, det er den rigtige beslutning, de har taget. Det har vi stor respekt for. Vi ønsker alt det bedste for dem.
Vi kontaktede Nicolaj fra Videbæk for at få en snak, om Bella var en hvalp for ham. Familien havde lige mistet deres Kleine Münsterländer, der blev 9 år. Familien besøgte os i eftermiddag og Bella har nu fået et nyt hjem i Videbæk.

sidste dag med Bella og Tikki

I dag vores sidste dag med to hvalpe. Bella og Tikki har været meget inde  ved os. Baya er god til at sige fra, når de hænger for meget ved hende og samtidig er hun stadig rigtig kærlig over for dem og opdrager dem på hendes måde.