some_text

torsdag den 26. april 2012

Bayas første dag med 8 dejlige hvalpe

                  

Det har været en begivenhedsrig dag for mig. Jeg synes Baya var lidt slap i formiddags. Hun ville ikke drikke, men havde det ellers godt. Jeg er nok lidt "hønemor"  - jeg tog hendes feber og da den var 39,3 ringede jeg til dyrlægen. Han ville gerne se hende og have hende fotograferet, for at se,om der evt. var en hvalp, hun ikke havde født. Jeg måtte en tur med Baya og 8 hvalpe i bilen til dyrlægen og heldigvis var der ingenting i vejen, en betændelsestilstand som hun får pensillin for. I  nogle timer havde jeg det ikke ret godt. Men prøv at se billedet - det er når Baya har det godt. Billedet er taget kl. 18.00 - så da havde hun det rigtig godt igen. Hun har også spist og drukket og dyrlægen fik mig også beroliget. Det var helt i orden, hvis hun ikke var tørstig i et døgn endnu. Han sagde det var nogle gode hvalpe, der var rolige og mætte. Jeg var glad for, at jeg kontaktede dyrlæge straks og ikke ventede og så tiden an.  Dyrlægen fortalte, at så ville han måske have set nogle hvalpe, der peb fordi de var sultne, nu så han mætte og rolige hvalpe.        
                                                                                                                                     

Ingen kommentarer:

Send en kommentar