some_text

tirsdag den 24. april 2012

en vidunderlig morgen


En dejlig morgen og formiddag med solskin har Baya født 5 hvalpe. Fødslen har indtil nu  varet tre en halv time. Hun har født 4 tæver og 1 han. Der var ingenting at mærke på hende. Hun blev luftet i morges og Per og jeg fik vores morgenkaffe og hun hyggede sig i kurven som hun plejer. Det var åbenbart i kurven hun havde lyst til at få hendes første hvalp, for det var det vi lige pludselig oplevede og så vi fik travlt. Per fik kørt fødekassen ind i stuen og Baya og hvalpen blev puttet og lige efter blev næste hvalp født. Det er fantastisk at opleve, hvordan Baya har omsorg for hvalpene. Hun er så stille og rolig. Jeg tænkte da femte hvalp blev født - 4 hvalpe ligger og får mælk og hun føder igen....
Alle hvalpene ser store og sunde ud og Baya har det godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar